August 22

Sidste indlæg

Mandag den 1. august

Nyholm → Forvik → Ylvingen  sejlet distance 21 sømil

Vi vågnede til silende regn og en temperatur, der ikke i løbet af dagen oversteg 12^o, og vejrudsigten tilsagde, at regnen skulle fortsætte det mest af dagen. Karina har længere talt om, at vi burde tage et langt ryk mod syd – i forhåbning om bare lidt varmere vejr. Siden hun sidst nævnte dette, havde hun dog været i kontakt med endnu en af sine 77 fætre og kusiner, og pludselig ville hun, at vi skulle sejle tilbage mod nord gennem Vevelstadsundet, da vi var inviteret til kaffe hos kusine Heidi.

Vi kunne akkurat holde en bagbord halse hele vejen gennem sundet i silende regn og på en skarp bidevind, inden vi efter to timers sejlads i gårsdagen spor kunne lægge til i den lille havn i Forvik, hvor vi blev hentet af Heidi.

Efter nogle timers familiesnak og udveksling af 40 års livshistorier, lagde vi fra for at gå mod Ylvingen, hvor Karina ligeledes har en masse aner. Både nulevende og dem der optager halvdelen af pladserne på øens kirkegård. Igen havde vi nogle timers regnvejrssejlads – men med god sejlvind, inden vi ankom til Ylvingen. Efter i land at have spurgt sig lidt for fandt Karina et hus, hvor der var folk, hun mente, hun burde være i familie med. Det viste sig at være en tante samt både en fætter og en kusine – samt deres partnere, så mere kaffe og kage med skitsering af familiestamtræ, inden vi i bil blev vist rundt på øen til pladser, hvor der tidligere og til dels stadigvæk boede folk fra familien. Der blev kun akkurat tid til i en pause at få bakset noget aftensmad sammen og spist i båden mellem den meget familiekomsammen.

Tirsdag den 2. august

Ylvingen → Brønnøysund sejlet distance 13 sømil

Da vi i formiddags ville lægge fra land, var båden ikke til at rokke. I går aftes ved lavvande havde vi haft nok vand under kølen. I maj, da jeg lå på Ylvingen på samme plads, gav det ikke problemer. Her til morgen var vandlinjestregen dog rykket et godt stykke op på båden, og Frøydis sad solidt plantet i sandbunden. Ingen krængning eller taljetræk kunne hjælpe den fri. Vi måtte derfor pænt vente en time, til der var kommet 30cm mere vand, før vi kunne liste ud af havnen kl kvart i elleve.

Jeg har det egentlig bedst, når jeg aftenen inden en sejlads har tjekket vejrudsigt og lavet en eller anden plan for den kommende strækning. Det indebærer, at jeg har sat mig et foreløbigt mål for dagsetapen, målt distancen ud og har et par alternative anløbs- eller ankerpladser. Rigtig ofte har vejrudsigten ikke kunnet give den planlagte sejlads, eller humøret har været til en ændring i planen. Så har jeg måtte gå under dæk og læse lods og kort for at lave et nyt mål. Karinas vigtigste planlægningsværktøj er nok en telefon og de sociale medier, og de ændrer indhold hurtigere end vindretningen i en norsk fjord. Her den sidste tid er hun pludselig kommet i kontakt med en række familiemedlemmer, hun aldrig eller meget sjældent har set. Det har været ganske hyggeligt at besøge disse og en fin variation på vores rejse. Alligevel har jeg det fortsat lidt vanskeligt ved at lægge fra land uden at vide, hvorhen dagens etape skal gå. I dag havde vi solskin og lovning på fin nordenvind fra kl 15 og langt ud på aftenen. Jeg nåede at krydse næsten over til Vega, før Karina gjorde det klart, at hun gerne ville besøge fætter Eiolf i Brønnøysund. Hurtigt blev kursen ændret, og vi sejlede de få sømil, der var ind til Brønnøysund, i let vind og flot solskin.

Som de andre steder vi har besøgt familie, blev vi gæstfrit modtaget og tilbragte hele eftermiddagen med kaffe og kagespisning i godt selskab. Eiolf må være norgesmester i ekstremløb. Han har løbet fra Syditalien til Nordkap. En anden gang fra Skagen til Gibraltar og han har rekord med flest deltagelser i et løb på 246km, der hvert år finder sted mellem Sparta og Athen, så vi blev godt underholdt med historier om langdistanceløb i skøn forening med Karinas forsøg på at udrede sin familie.

Onsdag den 3. august

Brønnøysund → Eidshaugvågen  sejlet distance 39 sømil

Vi var forberedt på kedeligt vejr, da vejrudsigten allerede længe havde forudsagt dette. Vi fik vind, der i løbet af dagen sprang 270^o og i styrke lå mellem 0 og 8-9m/s med overvægt af let vind. Regn har vi haft størstedelen af dagen. Det er ikke den slags dage, man kommer til at mindes gevaldigt fra sådan en tur. På positivsiden kan noteres, at vi ikke fik en torden, der var advaret i mod, at temperaturen lå lidt over 10^o, samt at vi fik en halv time med genakker og 7 knob. Ellers var det bare 10 timer med knap 40 sømil i kedeligt vejr.

Torsdag den 4. august

Eidshaugvågen →  Kvaløseter sejlet distance 47 sømil

Egentlig havde vi begge et ønske om at sejle til Sørgjæslingen, som er en øgruppe sydvest for Rørvik. Vejrudsigten lovede dog flere gange de kommende dage kuling med middelvind omkring de 15m/s. Da Sørgjæslingen kun har to gæstepladser, mange sommerhytter og en kommende weekend samt lå udsat for vinden, måtte vi lidt ærgerligt lave en anden plan. Da vejret for tiden lader en del tilbage at ønske, ville vi derfor ind under skærene på kysten og forsøge at kommer lidt hurtigt sydover i forhåbning om bedre vejr.

For at støtte denne glimrende plan B viste vejrudsigten, så langt den rakte, vind fra sydvest. Så vi måtte belave os på at krydse. Jeg stod derfor tidligt op, og kunne lægge fra land allerede 7.30 i tæt regnvejr og modvind. Karina sov længe og stak først hovedet ud i luften engang omkring middag. Igen må vi nok sætte dagens etape på listen over oplevelser, der ikke efterlader de mest fantastiske minder. På positiv siden havde vi mere vind end i går. Efter middag aftog regnen betragteligt, og vi havde kun mindre byger.  Allerede strækningen nord for Rørvik krævede over 20 krydsben, mens motoren kørte en time mellem Rørvik og Folla, da her var smalt og direkte modvind. Vi krydsede gennem de utallige skær på Folla uden at få de helt store bølger eller dønninger, inden vi om eftermiddagen listede ind mellem Murstensfjellet og Skingen og herfra sejlede på fladt vand mellem en labyrint af øer. Kl 19 kunne vi gå i land i en lille havn kaldet Kvaløseteren. Som en lille bonus var her gratis brusebad, hvilket blev udnyttet som dagens sidste gerning.

Fredag den 5. august

Kvaløseter → Bessaker sejlet distance 27 sømil

Om dagen i går havde tæret på kræfterne, eller det lidt sure vejr ubevidst havde påvirket mig, ved jeg ikke. Da jeg vågnede i morges, var hele kroppen fortsat træt, og gejsten langt fra på det højeste. Vi vidste, at vinden ville være ret i mod. Et par sømil fra kysten var den oppe i kulingstyrke, men vi satsede på, at vejrudsigten havde ret i, at den holdt sig mellem frisk og hård inde langs kysten.

Vi var enige om, at vi med den hårde vejrudsigt foran os ville korte dagsetapen ned og havde udset Bessaker som endemål inden afgang. Min forventning var, at vi måtte ud på det åbne rundt om Oksbåsheia, hvorefter vi ville kunne trække indenskærs til noget roligere vand. Jeg har siden Sandnessjøen sjusket med forberedelserne. Jeg har ikke været omhyggelig med at nærkigge alternative stop, eller sætte støttepunkter ud på passager med mange skær, som jeg tidligere har gjort. Når det blæser så meget, som det gjorde i dag, er det ikke helt enkelt at sidde og fedte på kortplotteren, når først man er ude i bølgerne. To gange i dag bommede jeg på navigationen. Vi kom ikke til at sejle længere, men vi blev længere end nødvendigt på det åbne med følgende længere ophold i grov sø. Eg må skjærpe mig eg.

Jeg var træt og uoplagt. Karina var meget træt af norsk vejr og meget lidt begejstret i hendes forsøg på at smøre nogle frokostmadder undervejs, mens båden krængede betydeligt, og vi utallige gange måtte krydse mellem de mange skær her er. Dertil kom, at hendes favorithue var blevet væk et sted om bord. Det er ikke godt at lede, i en båd der gynger kraftigt. Stemningen var derfor undervejs ikke i den muntre ende af skalaen. Der manglede i dag nogen om bord, der kunne gøre et ærligt forsøg på at løfte stemningen. Det på trods af at vi i dag kun havde moderat med regnbyger og to gange tilmed så solen. Kort før vi var fremme i Bessaker kunne Karina konstatere, at den ene lønningsliste havde slidt sig løs og var ved at rive en af motorlanternerne med i havet. Hun nåede at sikre listen. Før afrejse have jeg skiftet lønningslister halvejs rundt om båden i tro på, at den sidste halvdel kunne holde at par år mere. Det kunne den så ikke. Det dårlige stykke er nu pillet af, og båden er tilføjet endnu en snert af patineret langturssejlerlook, der må ordnes, når vi er hjemme igen.

Lørdag den 6. august

Bessaker → Storfosnavågen  sejlet distance 54 sømil

Planen var fortsat ren transportsejlads for at komme sydpå i håb om at løbe ind i noget sommer. Vi stod op til silende regn, og dagen har ikke ladet solen vise sig på noget tidspunkt men har været fuld af byger. Vinden startede i det friske hjørne og tiltog gradvist i løbet af dagen, så vi de sidste timer sejlede i kuling. På positivsiden var vinden i forhold til i går gået 30^o mere i vest, så vi kom langt, hver gang vi sejlede styrbord halse, og det blev kun få og kortere kryds på bagbord halse. Som så ofte fik jeg rebet sejlene lidt sent, da vinden om eftermiddagen tiltog. Da jeg endelig ville rebe, ventede jeg så yderligere, til vi kunne gå i læ bag en ø, for ikke at skulle frem på dækket i for store bølger. På det tidspunkt var UV-beskyttelsen på et større stykke revet løs på forsejlet, så man kan roligt sige, at der begynder at indfinde sig slid på båden. Heldigvis fortsat i en grad der er håndterbar.

Den sidste sømil ind til Storfosnavågen, var efter at have rundet et næs, stiv modvind, og jeg valgte at gå for motor. Med åbent vand og 14m/s imod var motoren på arbejde – det var kun akkurat, at den kunne holde styrefart, og det havde nok været hurtigere, at lade sejlene stå og tage de to ekstra kryds. Ankret blev smidt klokken halv syv. Da havde vi lagt en rå men god lang dagsetape bag os.

Søndag den 7. august

Storfosnavågen → Dragabukta (Kristiansund) sejlet distance 57 sømil

SOMMER – Vi har fået sommervejr. Vi vågnede til et blikstille vand og solskin. I løbet af dagen har solen varmet, og vi har haft det fineste sommervejr frem til kl ni om aftenen, hvor skyerne langsomt dækkede himlen.

Som noget af det første efter morgenmaden inspicerede jeg det vedligeholdelsestrængende forsejl. Det var ikke UV-beskyttelsen, der havde løsnet sig men syningerne i flere af de lag, der forstærker skødebarmen. Det var også tydeligt, at det ikke bare var en skade sket i går – men resultatet af længere tids skødesløs manglende rutine med at tjekke sejlets tilstand. Nu var der 3-4 meter, der skulle sys, hvis ikke sejlet skulle falde helt fra hinanden på den vel nok mest udsatte barm på sejlet.

Jeg er ikke særlig glad for at sy. Dengang jeg byggede grønlandske kajakker, hyggede jeg mig gevaldigt med at lave træskelettet, men gruede mig altid til jeg kom til lærredet, hvor der ventede minimum to gang 5,5meters syning. Jeg har også flere gange syet i sejl. En enkelt gang brændte jeg motoren af på Karinas arvestykke af en symaskine, men var så heldig at det var svensk kvalitet, hvor jeg trods maskinens mindst 50 års levetid, fortsat kunne købe en ny motor.

I dag var opgaven syning i hånden. Efter et halvhjertet forsøg uden at stryge sejlet og hurtigt at have knækket en nål i de mange lag sejl, opgav jeg i første omgang syningen. Jeg var så meget indstillet på at få tilbagelagt sømil og holde mig til planen om Kristiansund senest mandag aften, at jeg rullede det lasede sejl ind på forstaget igen og gik i gang med at lette anker. Vejrudsigten havde forudsagt 4-5m/s fra nordøst efter middag, så vi lagde ud med motor. Efter at besætningens kommunikationsekspert havde konstateret, at der ikke fandtes sejlmagere i Kristiansund, tog jeg mig i det fine solskin sammen og fik strøget forsejlet og gik i gang med syningen i det fine og rolige vejr. Jeg tror, jeg holdt på med syning i sammenlagt 3-4 timer, og resultatet blev så godt, som jeg evnede.

Efter middag kom de lovede 4-5m/s, og vi satte genakkeren. Det blev det eneste sejl, vi benyttede i dag, og vi holdt hele resten af dagen mellem 4 og 7 knob. Det var perfekt sejlads i flot vejr, og vi besluttede at gå hele vejen til Kristiansund. Dog smed vi ankret ret uden for havnen i Dragabukta, da vi under sejladsen havde spist aftensmad og ikke havde brug for at komme i land og derfor lige så godt kunne spare havnepengene for den nat.

Mandag den 8. august

Dragabukta → Kristiansund   sejlet distance 1 sømil

Efter en rolig morgen på ankerpladsen lettede vi anker og gik for motor den sidste sømil ind til centrum af Kristiansund.

Efter at have lagt til ved ”Gjestebrygga”, hvor man her i Kristiansund bliver mødt af havnefogeden personligt, gik vi i gang med en gang tøjvask. Vi fik gået en mindre runde i byen og provianteret til 3-4 dage mere. Der blev bunkret diesel – vi har brugt 50 liter siden Sandessjøen heraf noget til opvarmning, selv om vi er midt på sommeren, og ellers har vi været lidt småsløve oven på de mange dage med ren sejlads.

Vejrudsigten lover vind fra sydvest så langt frem den rækker, og onsdag-torsdag kommer den op i kulingstyrke med op mod 18m/s. Vi skal som noget af det næste rundt om Hustadvika, der er et udsat område, hvor vi ikke vil sejle i kuling, så enten hedder det af sted i morgen, eller vi må blive i Kristianssund til fredag, hvor vinden igen skulle aftage. Vi er også selv blevet vasket, og gik til aften ud og spiste henholdsvis Bacalao og klipfisk a la Kristianssund på en fiskerestaurant her ved havnen. Nu glæder vi os til at gå rene i seng i rent sengetøj

Tirsdag den 9. august

Kristiansund → Tornes  sejlet distance 52 sømil

Hvis en eller anden mangler at kunne sætte pris på et bad for efterfølgende at kunne lægge sig i en seng med rent sengetøj, kan en længere tur i båd anbefales. Det var i går aftes ualmindeligt dejligt at lægge sig.

Vi havde besluttet at fortsætte sydover, for ikke at blæse inde i Kristiansund frem til fredag. Så planen for i dag var at kommer forbi Hustadvika, inden der kom for meget vind.

Dagens sejltur var 100% præget af dagens vejr. Først silende regn og ingen vind de to første timer, som derfor gik for motor. Herefter let vind ret imod med bølger der var for store til den lette vind. Det var flere gange vanskeligt at holde tre knob. Det var ligeledes vanskeligt at holde højde til vinden. Bygerne kom og gik. Efter 18 sømil for sejl hvor vi var kommet under 10 sømil i den rigtige retning, blev motoren igen startet. Da vi rundede Bud, burde vinklen til vinden være blevet bedre, men vinden fulgte skam fjorden og fortsatte med at være ret i mod – dog nu uden de store dønninger og bølger, så vi kunne holde fart i båden med mange kryds op til Tornes, hvor vi efter 13 timer på søen gik i havn. På en anden dag havde turen været på 38 sømil, i dag blev der tilbagelagt 52. Motoren endte med at have kørt i små 6 timer. Ikke den mest fornøjelige dagsetape. Vel i havn kunne vi på vejrudsigterne se, at det nu blæste over 20m/s nede ved Statt. Det blæsevejr bevæger sig nordover med langsom fart og vil ligge over os onsdag og torsdag. Heldigvis er vi nu godt indenskærs, og forventer ikke vind af den helt samme styrke.

Onsdag den 10. august

Tornes →  Midsund  sejlet distance 29 sømil

I dag har sejladsmæssigt været den værste på turen. For første gang har jeg været bange for, at noget på båden for alvor skulle gå i stykker grundet hård belastning, som jeg ikke i situationen forstod at aflaste.

Vejrudsigten havde tydeligt vist, at det skulle blæse kraftigt ude på det åbne, men indenskærs – hvor vi skulle bevæge os, skulle det holde sig under 10m/s. Det var også på forhånd givet, at vinden den meste af vejen ville være ret i mod.

Vi havde derfor planlagt at tage en kort dagsetape og startede derfor dagen langsomt i kahytten, hvor vi så en film om tre nordmænd, der surfede på Bjørnøya. Herefter slap vi fortøjningerne og begav os i 8-9m/s på vej. Jeg startede forsigtigt og havde sat to reb i storsejlet og kun sat halvdelen af forsejlet. Vi holdt dermed god fart i båden, men klassisk for fjordsejlads havde vi elendig højde, på trods af at windexen indikerede fin vinkel til vinden. Det blev mange kryds op gennem Julsundet, med vind der sprang 30-40^o og skiftede mellem 4 og 10m/s. Jeg fik sat fuld sejlføring og rebet ned igen. Oppe i Midfjorden begyndte vinden for alvor at te sig. Den kunne pludselig lægge sig helt for hurtigt derefter at komme kraftigt fra en ny retning. Båden lagde sig ned på siden og skar op – for kort efter at gå i stå – dette skete mange gange. Jeg følte jævnligt at båden var overrigget trods den rebede sejlføring for kort efter at virke underrigget. Pludselig blev kastevindene så kraftige, at båden blev vanskelig at styre i det hele taget. Forsøg på at krydse frem mod destinationen førte til helt håbløse krydsben og særligt forsejlet slog piskesmæld, der gjorde ondt langt ind i min krop. En sømil før indsejlingen til Midsundbukta havde vi trods masser af vind og tryk på riggen så lidt fremdrift i båden, at jeg valgte helt at stryge sejlene. Motoren blev tændt, og i flere minutter havde den knap kræfter til at holde båden op mod vinden. Efter et stykke tid stabiliserede vinden sig igen, og vi gik fornuftigt for motor det sidste stykke til vores udsete havn. Dagens etape var før start udmål til at være på 18 sømil. Vi sejlede i alt 29 og var undervejs næsten 7 timer. Det er ikke en hensigtsmæssig måde at praktisere langturssejlads på. Det er for hårdt, og det slider på materiel og mandskab.

På positivsiden må jeg ikke glemme at nævne, at vi i dag kun havde spredte byger, temperaturen var varmere end de foregående dage med op mod 20^o, og sidst men ikke mindst så holdt mine mange timers syning i forsejlet, der trods den meget hårde medfart ikke umiddelbart har taget yderligere skade.

Torsdag den 11. august

Midsund → Ålesund  sejlet distance 30 sømil

Jeg må love mig selv, når jeg er hjemme igen, virkelig at værdsætte dansk sommervejr. Farverne i det danske sommerlandskab, frodigheden og ikke mindst temperatur og solskin. Her stod vi igen op til silende regn, som varede hele dagen. Fjeldene, som vitterligt er meget betagende, bliver totalt todimensionelle i gråvejr. Farverne i Norge er i forvejen noget mere sparsomme end derhjemme, men når det så længe er gråt, og her har i lang tid ikke været lange afbræk i det grå, så bliver de her fremherskende grå og grønne farver endnu mere udviskede.

Vinden var forudsagt til at være 8-9m/s fra sydvest – men aftagende ud over dagen. Denne vindstyrke vil normalt på ingen måde bekymre mig. Gårdsdagens voldsomme kastevinde taget i betragtning startede jeg derfor i dag med 2 reb i storsejl og under halvt forsejl. Da vi igen var ude i Midfjorden, var sejlføringen helt rigtig. Min håndholdte vindmåler viste hele tiden mellem 10 og 14m/s relativ vind, mens vi holdt 4-5 knob. Igen viste windexen, at vi holdt fin højde til vinden, men sporet på plotteren viste alt andet end imponerende krydsvinkler. Efter en time kunne vi øge sejlarealet, uden dog at få bedre krydsvinkler. Turen både i går og i dag gennem Midsundet har været lidt af en marathon iført blysko. Vel ude af sundet i Harøyfjorden fik vi heldigvis igen normale krydsvinkler, og fra vi gik under broen til Vigrafjorden kunne vi holde kursen og skulle ikke længere krydse. 4 sømil fra Ålesund lagde vinden sig så meget at farten røg ned på 2 knob. Her var Karina meget bestemt, da hun lettere gennemblødt i silende regn valgte at starte motoren, så den blev altså også brugt i dag. På intet tidspunkt i løbet af dagen har der været ophold i regnen. Da vi har meget fugtigt tøj, har jeg lavet telt over cockpittet, så tøjet i det mindste kan dryppe af udenfor, inden vi tager det ind i kahytten. Vi har 15^o, så helt

vintervejr er det ikke, men dieselfyret kører her til aften, ikke mindst i et forsøg på at skabe lidt tørre indvendigt i båden.

Fredag den 12. august

Ålesund

Vi valgte at blive en dag i Ålesund for at kigge lidt på byen og samle energi efter flere dages fugtig sejlads. Byen er en af de rigtig fine norske byer – også i gråvejr – og skiller sig ud ved at være bygget i sten. Vi var på flere af byens museer, og fik her en fin gennemgang af byens historie. Byen som kort før 1900 havde 12.000 indbyggere brændte i 1904 helt ned. Et stort projekt, der involverede hjælp fra mange lande i Europa, blev sat i gang for at genopbygge byen, der på bare tre år genopstod. På den tid var jugendstilen fremherskende og i kombination med den sene nationalromantik fik byen således sin egen stil. Det er imponerende, at alle husene har skiffertage. Da jeg var i Alta, så jeg på museet der en udstilling om arbejdet i skifferbrudene deroppe, det har været et særdeles råt liv. Når man så ser Ålesund, kan man kun være imponeret over det kæmpe stykke flot håndværk, der ligger bag genrejsningen af sådan en by. Rigtig mange bygninger er ornamenteret i en grad, der nærmer sig det kitschede, og flere huse nærme sig noget, der kunne høre hjemme i en tegnefilm, men flot er det alligevel.

Vi besøgte også byens fiskerimuseum, for som i de andre kystbyer har fiskeriet også her spillet en afgørende rolle gennem byens historie. Her var et afsnit om norske Ålesund fiskeres etablering i Færinger Havn i Grønland og den efterfølgende strid med Danmark om kravet på Grønland.

Vejret blev aldrig så tørt, så vi helt fik tørret vores sejlertøj, og tørvejr er heller ikke umiddelbart i sigte. Vi havde overvejet at sejle ind i den berømte Geiranger Fjord, men syntes ikke helt det gav mening at tage derind, hvis udsigten for størstedelen af dækket af skyer. Planen for i morgen er derfor i let vind enten at nå frem til umiddelbart før Statt eller i bedste fald komme rundt.

Til aften fik vi besøgt et par af byens værtshuse, hvor stemningen trods fredag aften var meget rolig og behersket, og med et par øl til hver, fik vi i samme omgang rigeligt støttet den norske statskasse.

Lørdag den 13. august

Ålesund → Klostervågen (Selje)  sejlet distance 47 sømil

Udgangspunktet for dagen var at komme mod Statt og i bedste fald rundt. Der var lovet 2m/s i dag og det skulle øge til 4-5m/s fra nord til aften, så vi var indstillede på, at det nok blev meget motor. Det kom til at holde stik. Vi havde nærmest vindstille hele dagen. En enkelt gang kom der et pust, og jeg satte optimistisk genakkeren for blot 10 min senere at kunne tage den ned igen. Da vi nu gik for motor, tog vi den smalle passage gennem Holmefjorden, der nærmest er en lagune omgivet af øer hele vejen rundt.

Ude ved Statt mødte vi flere sejlbåde, end vi længe har set. De havde alle valgt at komme rundt om Statt for motor på en stille dag. Da vi nåede ud på eftermiddagen, var vi så heldige, at det holdt op med at regne, og der var nærmest lidt varmt i luften.

Vi anløb Selje ved Klostervågen. Her var der en lille flydebrygge, der er forbeholdt færgen, der bringer turister til og fra den klosterruin, som ligger på øen. Karina ringede til færgen, og vi fik lov til at ligge ved broen frem til i morgen klokken elleve.

Øen er ubeboet, men her ligger ruinerne af St. Sunnivas Kloster. Det er meget sjældent, man i Norge ser ruiner af så gamle bygninger, og vi havde det hele for os selv. Vi gik også til øens højeste punkt, som var en mindre entimestur fra klostret. I det stille fugtige vejr blev vi ledsaget af en sværm af knot, så vi får nok lidt kløende arme i nat.

Søndag den 14. maj

Klostervågen → Dombevågen (Hovden) sejlet distance 35 sømil

Vi stod op til blikstille vand og solskin, og dagen har præsenteret sig som en fin sommerdag, hvor varmen særligt kom sidst på eftermiddagen. Vind har der på intet tidspunkt været noget af, så der er blevet brændt diesel af for anden dag i træk. Plan for dagen var der heller ikke ved afgang, det stresser mig, men sådan tager tingene sig nogen gange ud her i butikken.

Vi nød sommervejret på en meget smuk tur, som stort set fulgte mit spor fra turen nordover i april. Vi fulgte smalle fjorde og sund hele vejen ud til Frøysjøen. Særligt knækket længst øst i Hornelsfjorden er smukt. Vi endte med at beslutte at gå til en ankerplads på øen Hovden.

Vi var fremme i så god tid, at vi som første punkt sprang i vandet, der ikke længere er isnende koldt. Vi kunne faktisk ligge og tage nogle svømmetag. Derefter pumpede Karina SUP-boardet og mens hun padlede fik jeg skiftet bøsningen på rattet, der nu havde uacceptabelt meget slør. Jeg har ikke fået lavet en ny, men har bikset noget sammen af en anden gammel bøsning jeg havde, som ikke er god, men bedre end den der sad i nu. Derudover har motorlanternerne ikke lyst, som de skulle. Vi har flere gange om dagen haft så dårlig sigt, at det har været sejlads med lanternerne tændt. Da jeg fik set på dem, var ledningen temmelig oxiderede og sorte, og jeg kunne løse problemet ved at skifte den sidste meter inden selve lanternen, hvorefter de igen fik fuld styrke.

Aftensmaden kunne vi spise ude, dynerne har ligget til luftning over bommen i solen, og alt indendørs er tørt. Dejligt med lidt sommerstemning.

Mandag den 15. august

Dombevågen → Bulandet  sejlet distance 27 sømil

Vejrudsigten lovede let vind fra sydvest frem til klokken 10, hvor den så skulle lægge sig. Altså chance for to timers krydssejlads og herefter motor, hvis vi kunne komme af sted kl 8 vel og mærke. Regn var der gode chancer for hele dagen. I morgen aften skulle vinden endelig komme fra nord – hele onsdagen ligeså – men med en styrke på 12 til 17 m/s indbyder det ikke ligefrem til hyggesejlads. Uanset hvor tosset jeg ved det er, kan jeg ikke lade være med at være lidt småbarnsfornærmet over vejret. Sidst vi havde sejlvind, hvor vi ikke skulle krydse, var i Trondheimslia den 7. august. Nu er der ikke god sejlvind i sigte, så langt vejrudsigten rækker.

Heldigvis tog vejrudsigten fejl i dag. Vinden var let og skiftende. Sejl blev sat og strøget flere gange motor tændt og slukket ligedan, men vi endte med to ekstra timer på motoruret og ellers gik det for sejl med varieret hastighed. Regn fik vi, men temperaturen var mild. Vi kom godt frem til Bulandet, der er en øgruppe på over 300 små øer, hvoraf mange – især de større – er forbundet med broer og danner en labyrint af sunde og med over 20 km smal vej. Her lader vi os nok blæse inde i morgen og overmorgen, så mon ikke vi trods kedeligt vejr vil få set en del af øerne.

Tirsdag den 16. august

Bulandet

Hvis vi kun planlagde efter vinden, skulle vi i dag være stået tidligt op og sejlet, indtil vinden ved 3-4-tiden ville være for kraftig. For første gang længe er den i nord, men den tiltager hele dagen. Men dels kunne vinden nok finde på at tage til før planlagt, men ikke mindst havde jeg brug for en morgen, hvor jeg ikke skulle være ansvarlig for sejlads og bare slappe af. Bulandet virker også som et spændende sted.

Efter morgenmaden fik jeg nærlæst mine udgifter de sidste par måneder. Jeg har ikke været bekymret, men jeg havde af nysgerrighed lyst til lige at se, hvordan udgifterne fordelte sig – også nu hvor vi er to om bord. Til min glæde er udgiften per person ikke blevet dyrere, efter vi nu er to. Det er lykkedes at komme ned på ca 100 liter diesel om måneden, og i det hele taget bruger jeg ikke de 10.000kr per måned, jeg havde budgetteret med.

Derefter skyndte jeg mig ud at tage et par dronebilleder af Bulandet, da det ikke regnede, og vinden jo skulle blive kraftigere senere på dagen. Gråvejret kan jeg ikke undgå, men de mange øer tager sig fortsat godt ud set fra luften.

Dertil kom at jeg for første gang efter Karina påmønstrede tog mig en løbetur – hvad mon det næste bliver, at jeg også får læst bøger? Det blev en flot tur ind over Melvær og Værøyerne frem til færgelejet mod Den Norske Hest. På vejen løb jeg over fjeldet af en gammel skolesti, der gik ret under Værøyernes højeste top Høgkletten. Her blev jeg længere i tid observeret af to havørne.

Dejlig løbetur og godt både fysisk og psykisk lige at få holdt formen lidt ved lige, så ikke genoptræningen bliver alt for hård, når jeg er hjemme igen.

I skrivende stund har vi fået kuling fra nord og regnen vælter ned. Vi kan dog læse at andre steder i Norge i dag har haft alvorlige skybrud, det er vi sluppet for.

Onsdag den 17. august

Bulandet

Vi havde allerede i går besluttet at ligge vejrfast i dag. Gyngeriet i båden i nat fik os heller ikke til at tvivle på det rigtige i den beslutning. Temperaturen er igen under de 15^o, men til gengæld skinnede solen.

Planen for dagen var at gå den rute, som jeg løb i går, men i dag også at gå på toppen af Høgkletten. Det indebar en gåtur på gode 20km, så vi forsøgte os med tommelfingeren og blev samlet op af den første bil, der kørte forbi. Det må her nævnes, at her bestemt ikke er meget trafik, vejene er ensporede med vigepladser. Vi blev således kørt til færgelejet, hvorfra vi startede vores vandretur ad den gamle skolesti, jeg gennemløb i går. Vi havde en fin tur op til toppen af Høgkletten, hvor vi opholdt os i en lille time og spiste vores madpakker i læ under toppen.

Vinden var fortsat omkring de 15m/s i middelvinden med god kraft i stødene. På tilbageturen tog vi flere afstikkere, og vi endte med at være undervejs i 6 timer.

Torsdag den 18. august

_{Bulandet → Vestre Eidsvika (Grunnasundet i Straumane) sejlet distance 51 sømil}

Vi har netop smidt ankret efter den snævreste og grundeste passage ind til en ankerplads hidtil på turen. Havde jeg ikke haft en beskrivelse fra en anden sejler, var jeg ikke gået ind her. Søkortet er ikke detaljeret i dette smalle sund, og ankerpladsen ikke markeret med anker i kortet. Nu ligge vi så rigtig fint og rigtig uforstyrret. Her er ikke meget svajeplads, så ankeralarmen må sættes med en meget lille diameter.

Vi forlod Bulandet med en vejrudsigt, der lovede 7-8m/s fra sydlig retning. Bulandet bliver vores vestligste punkt på turen sydover, så vi regnede med mange kryds i fornuftig vindstyrke. Da vinden var mere vestlig og svagere end lovet, blev det i stedet få kryds i svag til jævn vind, så i dag var virkeligheden bedre end den lovede vejrudsigt. Da vi ikke havde nævneværdige bølger, kunne vi holde fin fart i båden. Efter i en time at have holdt 2-3 knob for sejl i Sognesjøen døde vinden i tre kvarter, hvor vi måtte gå for motor. Vi måtte ligeledes gå for motor gennem det smalle Fonnesstraumen og Bakøysundet, der flere steder bare var 100m bredt med skær i siderne, og derfor var vanskeligt at krydse igennem. Sundene er så smalle, at de har sat almindelig gadebelysning op på bredderne, det er sikkert flot i mørke.

Det blev en rolig men lang dag på vandet, og vi fik samtidig tilbagelagt en hæderlig dagsdistance. Undervejs rundede jeg de 3000 sømil sammenlagt på turen.  I Danmark planlægger jeg normalt med at kunne holde fem knob i gennemsnit. Det har jeg afvænnet mig med her i de norske fjorde og sunde. Det er helt standard, at vinden springer meget – både i styrke og retning. Sejl bliver rebet, og reb taget ud. Kursen bliver ændret og krydsvinklerne er ofte elendige. Motoren bliver tændt og slukket. Ofte vælger jeg her at gå for sejl ned til omkring 2 knob, hvor jeg i Danmark, nok havde dømt vinden for død og startet motoren. Som følge deraf har vi mange dage en gennemsnitshastighed på under 4 knob på denne tur. Godt at vi har fri og god tid.

Fredag den 19. april

Vestre Eidsvika → Bergen sejlet distance 21 sømil

I dag var den 4 gang kuling i indeværende august forudsagt til at skulle passere os. Heldigvis ikke helt inde i sundet hvor vi lå – men på havet ud for vores dagsetape. Det er blæsende om sommeren i Norge. Vi havde silende regn og stabil modvind ned gennem det smalle Radsundet. I gråvejret hjalp det ikke meget, at gadelamperne på begge sider af sundet stod tændt, og i vindstødene var det grundet regn vanskeligt at se fremad. Det blev således først 10 sømil for motor.

Ude i Byfjorden kunne vi sætte sejl. Først stærkt rebet, da vi fortsat havde 10-12m/s, men i takt med at vi på kryds nærmede os Bergen, aftog vinden, og regnen ophørte, og det blev helt behagelig sejlads. Min erfaring siger mig, at Bergen er en by med tørvejr. Vi fik næsten ikke mere regn, efter vi var ankommet og gik en fin tur rundt i byen, der var myldrende fuld af liv og også en meget smuk by. I forhold til da jeg var her i april, er her også kommet mange flere gæstebåde i byen. I dag fik vi listet os ind på den sidste ledige plads helt ind mod bolværket, og der gik ikke lang tid, før vi havde en større motorbåd liggende udenpå.

Vi har ligget i så mange havne og været de eneste gæster, men her i Bergen er vi blandt de meget små gæstebåde i en havn med mange gæster. Nordmændene selv foretrækker store motorbåde, men vi ligge lige ved siden af to sejlbåde i 50-fodsklassen fra henholdsvis England og Holland.

Lørdag den 20. august

Bergen

Her til formiddag kom der pludselig en vældig aktivitet i havnebassinet. Overalt lå der motorbåde i alle størrelser og cirklede omkring. Flere af bådene var rene racerbåde med kæmpe motorer og kun plads til lille besætning. Fra nabobåden fik vi at vide, at det var Bergen Poker Run, der fandt sted, som er en årligt tilbagevendende kombination af poker og bådracerløb.

Midt på dagen blev vi hentet af Mona og gik sammen med hende, hendes mand Morten og deres søn på Ulriken, der er en af toppene, man kan gå til fra selve Bergen. Vi var heldige, vi kom fint op i tørvejr og havde faktisk lidt udsigt, inden det trak sammen, og vi nede igen fik anstændigt regnvejr. Vi tilbragte resten af dagen i hyggeligt selskab hjemme hos Mona og Morten og havde en fin aftenspadsertur hjem fra dem gennem byen og ned til havnen.

Søndag den 21. august

Bergen → Pilapollen (Teløy) sejlet distance 41 sømil

Da vi havde to 35-fods motorbåde liggende uden på her i Bergen, var vi lidt spændte på, hvor let det ville være at komme af sted til morgen. Det er vist meget normalt, at man tager sin motorbåd og overnatter i den, når der skal festes i byen. Vi havde også hørt folk på fordækket af Frøydis tidligt i morges.

Men her var intet problem overhovedet. Begge nabobåde var helt indforståede med, at de kort måtte flytte ud, så vi kunne komme fri. Det blev gjort i god stemning og uden skyggen af indvendinger kl 9.30.

Vejret i dag har været meget ustabilt. Vinden har været i syd, og vi har hele dagen sejlet klodshalet bidevind med mange kryds. På nær det sidste stykke over Selbjørnsfjorden har vi holdt fine krydsvinkler. Den på alle måde springende vind, var særligt i området syd for Bergen grundet smalle sund, meget trafik og mange skær en navigationsmæssig udfordring, men alt gik fint.

Dagen har både budt på sol, regn, torden og mange regnbuer, samt naturligvis sydlig vind på mellem 6 og 14m/s. En enkelt kraftig regnbue gik ned i vandet, netop hvor vi sejlede, så vandet blev lyst helt gult, det har jeg ikke tidligere oplevet.

Ankerpladsen er som de sidste mange ankerpladser rigtig fin, men efter en dag ude i det omskiftelige vejr, blev aftenen tilbragt i kahytten

Mandag den 22. august

Pilapollen → Haugesund sejlet distance 41 sømil

Jeg har sovet dårligt i nat. Vi har fået rotter i huset hjemme i Jægerspris, og det er lidt vanskeligt at handle på, når man ligger i en sejlbåd oppe på Norges kyst. Pludselig i nat begynder jeg at tænke på alt det arbejde, der venter mig, når jeg er hjemme igen. Skabe der skal afmonteres, rørgennemføringer der skal fritlægges osv. Midt om natten er det ikke særligt rationelt, og det kører i ring, og jeg falder ikke hurtigt i søvn. Da jeg om morgenen står op, er jeg ikke særlig veludhvilet.

Vi vil i dag gerne nå frem til Haugesund. Vinden er sydlig men indenskærs svag. Det er en rute på 32 sømil, der ville skulle gås for motor. Ude på det åbne skulle der komme 5-6m/s. Der er to timers motorsejlads derud, og derfra 28 sømil i lige linje der så skal krydses. Jeg vælger den sidste løsning. Det er en fantastisk labyrint fra Pilapollen og ud til det åbne. Uendelig mange øer og smalle passager. Nogen gange kommer en katamaranfærge susende med 25 knob, på steder man ikke skulle tro, det var muligt. Det er morsomt, som man kan komme i alarmberedskab, når dybden pludselig er under 10m, når nu ens hjemhavn ligger i Roskilde Fjord.

Vel ude på det åbne bliver vi mødt af dønninger og krydsende bølger og 2-3m/s fra syd. Jeg prøver optimistisk at sætte sejl, men efter en halv time ikke at være kommet 2 sømil og med en krydsvinkel på omkring de 60^o, bliver motoren startet. Jeg prøver flere gange de næste timer at sætte sejl, men fremdriften er for ringe. Knap så positive tanker begynder igen ukontrolleret at rotere i hovedet. Karina går under dæk og sover der i de næste timer. Jeg sidder og tænker på, at vi siden Trondheimslia har sejlet bidevind. Meterologerne i dag havde lovet noget andet, end det vi fik. Hvad kan jeg gøre anderledes. Vi havde nordenvind i 1½døgn mens det blæste 15-16m/s, og vi blev i havn på Bulandet. Selvfølgelig kunne vi der have tilbagelagt mange sømil. Det ville have været hårdt både for båd og besætning. En aften og nat gik vi vist også ind, hvor vinden havde været god at sejle i, men vi kastede anker og sov. Er det ikke lidt uretfærdigt, at vinden hele sidste måned har været sydlig? Det er en være gang klynk i mit hoved. Jeg ved udmærket, at den eneste løsning ligger i hovedet og handler om at prøve en mere positiv tilgang. De gange vi ikke har sejlet, har jeg helt sikkert haft brug for pause og hvile, selvom man altid kan holde til en hel del mere, end man i øjeblikket sidder og tror, er det på så lang en tur vigtigt også at få pauser. Turen handler ikke kun om at komme fint frem med behagelig sejlads. Og jeg er på ingen måde uovervindelig, når det handler om timer bag roret.

Det har ikke regnet siden klokken 9 i morges, og solen skinner faktisk. I den letter vind er det ej heller særlig koldt. Pludselig efter at have krydset mellem nogle skær ud for Espevær og sejlet ind i Coastal Danger Area nr 17 ud for Bømlafjorden, bliver vandet mere fladt, og der kommer lidt vind fra en tilpas sydvestlig retning, til at jeg for sejl netop kan holde kursen direkte mod Haugesund. Jeg kan mærke, hvordan jeg slapper af helt ned i maven og nyder det. Resten af turen går fint for sejl – først med 3 knob senere med hele 5, og således får vi helt fin sejlads de sidste 12 sømil. Dejligt at slutte dagen sådan. Så må jeg leve med, at motoren gik 6 ud af 10½ time i dag.

Haugesund tager sig uroligt flot ud fra vandsiden. Her er desuden netop nu Norges største filmfestival, så trods at det er mandag aften, summer byen af liv, med folk der går rundt med id-kort i snor om halsen. På en pub i nærheden vises Liverpool – Manchester U, og vi er ikke i tvivl, når der bliver scoret. Vi finder en annonceret servicebygning og konstaterer, at bruseslanger og hoveder er skruet af alle brusere, og kun de bare armaturer sidder og stritter i væggen – samt at toilettet ikke kan låses. Da Karina spørger på hotellet, der rummer servicebygningen, fortæller de, at vi kan bade ved at leje at værelse til 600kr, men at vi gratis kan bruge toiletterne på hotellet. Gæsteplads i Haugesund overgås prismæssigt ellers kun er Bergen på en suveræn førsteplads. Så Haugesund bliver også et af de steder, hvor vi ikke vasker os og samtidig skider direkte i havnebassinet. Ja, lidt ondsindet er man åbenbart fortsat efter dagens uhensigtsmæssige tankespind.

Tirsdag den 23. august

Haugesund

Det har været en rolig sommerdag i Haugesund. Vejret har været til shorts og T-shirt, og selv her kl 22 om aftenen har det været så lunt, at vi har kunnet sidde ude i T-shirt. Dagen har budt på doven byvandring i solskinnet, og jeg har fået vendt to tandhjul på vindroret, så de for en stund igen er i indgriben. Det er ikke fordi jeg bruger roret indenskærs heroppe. Dertil er vinden for ustabil, men nu er turen over Skagerrak ikke længere så fjern, og der kan det være godt med lidt vindstyring.

Haugesund er også en utrolig smuk by. Sommervejret gør naturligvis sit, men byen har rigtig mange flotte huse, der for størstedelen også er meget velholdte. Dertil kommer at byen ligger smukt fordelt på flere øer, og de har nogle flotte partier ud til vandet. Den er ikke stor som Bergen, men alligevel en rigtig by.

Her til aften har vi flottet os og været på restaurant at spise. Alt i alt en tiltrængt rolig dejlig dag, hvor dynerne kunne hænge til luftning og derfor forhåbentlig vil virke dejligt tørre, når vi om lidt skal sove.

Onsdag den 24. august

Haugesund → Skudeneshavn sejlet distance24 sømil

Vi har overvejet både at gå op i Hadangerfjorden eller ind i Ryfylke, da begge pladser skulle være smukke. Den lange tid med ustabilt vejr har imidlertid fået os på andre tanker, da det lige nu ikke er attraktivt for os med mange sejlede sømil for at ligge på en plads i tæt skydække.

Vi vil derfor i første omgang til Stavanger for at besøge folk, derefter sydpå i håb om at opleve lidt sensommer med varme. Da vinden fortsat er i syd og er varslet til at ligge på 8-10m/s har vi valgt at klippe etapen til Stavanger over i to, således at dagens mål er Skudeneshavn sydligst på Karmøy.

De første 10 sømil er i smalt farvand uden nævneværdige bølger, så krydsene går stille og roligt med god højde. De sidste 10 sømil har Karmsundet udvidet sig som en tragt, og bølgene hober sig op og giver noget modstand på bidevind, da båden regelmæssigt bliver slået i stå. Bortset fra morgenregn har det dog holdt tørt, og selvom solen er gemt, har vi lunt vejr.

Tidligt fremme i den meget smukke havn, der får mig til at tænke på Hornbæk i den forstand, at det er en sommerby med cafeer, flotte huse og mange ferieboliger, er der læ og lunt, og vi hopper i havnebassinet og svømmer en tur, i noget vand der er overraskende lunt. Efter en tur i byen er det tydeligt, at feriesæsonen er slut, da her er temmelig dødt. Sommeren er bare kort i Norge.

Torsdag den 25. august

Skudeneshavn → Stavanger sejlet distance26 sømil

I dag var planen blot at nå til Stavanger, hvor Knut og Eva allerede havde sørget for at skaffe os en liggeplads til båden, hvor vi ville kunne ligge godt og gratis i de dage, vi planlagde at blive i byen. Vinden var fortsat ret i mod og var forudsagt at ville tiltage godt op ad dagen, så vi kastede fortøjningerne ret efter morgenmaden.

Karina havde valgt at stå ved roret i dag, så jeg fik en meget afslappet og rolig overfart. Da vinden var ustabil, som den her har for vane, kunne jeg et par gange høre Karina brokke sig, når farten blev for lav, og to gange startede hun endda motoren, der dog sammenlagt ikke kørte i to timer. Kort inden Stavanger måtte jeg på arbejde, da vinden pludselig tilsagde, at sejlene måtte rebes, og vi gik fint for kryds og 5-6 knob ind til centrum af Stavanger. Her blev det lidt snævert med meget trafik og fra Vågen og ud til Galeivågen, hvor vi kunne ligge, stod jeg ved roret. Efter først at have ligget med slappe sejl og givet plads til en katamaransightseeingsbåd krydsede jeg ind i en kort smal passage. Katamaranen vendte og kom pludselig tilbage samme vej, som den lige var kommet. Havde den ventet et minut, havde jeg været ude af passagen og vejen helt fri. Han masede dog ind og med horn pressede han mig op mod betonkajen, hvor jeg febrilsk måtte starte motoren for at kunne holde min position. Han kom bagfra og hurtigt og gav mig ingen chance for at undvige. Jeg blev helt nervøs for, om det var forbudt at gå for sejl i Stavanger, men det var ret ved siden af en stor lystbådehavn. Der må jeg ud at forhøre mig lidt. Umiddelbart synes jeg han udviste meget dårligt sømandsskab, det har jeg ellers ikke oplevet i Norge – tvært i mod.

Vel i havn blev vi modtaget af Knut og Eva, der har tilbudt, at vi kan bo hos dem på Engøy under vores ophold. Super hyggeligt at møde dem igen – og ligeledes dejligt at kunne bo hos dem. Vi bliver i Stavanger de næste dage – måske en uge, her er en masse der skal besøges.

26. til 31. august

Stavanger

Vi har været så heldige at vi her i byen har fået flere fine og solrige sommerdage, hvilket vi har sat stor pris på, efter en lang tid med overvejende regnvejr.

I Stavanger har dagen handlet om at besøge Karinas gamle venner i byen. Vi har nydt rigtig godt af næsten hver aften at være gæster et nyt sted, og vi er blevet så godt forsørget alle pladser, at vi sikkert kunne faste, til vi igen rammer Danmark. Vi har alle dage boet hos Knut og Eva på Engøy, og båden har ligget fint fortøjet, så vi næsten har kunnet se den fra deres vinduer. Vi har nydt byen og været omkring. En aften var vi på stadion og se Viking Stavanger mod Vålarenga fra Oslo. Vores support var desværre ikke god nok, til at Stavanger kunne sejre i den bedste norske række. Karina og jeg besøgte en af dagene Stavangers husfjeld Dalsnuten, og gik en runde der også førte os forbi både Eiknuten og Fjogstadnuten.

I Stavanger har der, mens vi har været her, været den tilbagevendende årlige oliemesse. Det har selvfølgelig givet ekstra liv i byen, og vi var ude at inspicere inderhavnen, der var fyldt af store motorbåde, der repræsenterede forskellige firmaer fra olieindustrien, der nu alle ifølge deres egne reklameslogans er blevet meget grønne. Elon Musk kiggede forbi, også han roste den fortsatte indsats med at udvinde olie, så her er alt ved det gamle.

En af de sidste dage i byen tilbragte vi en del af dagen på vandet, hvor vi fik fisket lidt og røgtet Knuts krabbetejner. Det gav en pæn høst af krabber, og i det fine sommervejr sad vi efterfølgende hos Eva og Knut og nød et af de bedste krabbemåltider, jeg længe har smagt. Om aftenen tager Knut og jeg til Sandnes, hvor der på et værtshus er arrangeret quiz. Da vi om aftenen bevæger os gennem Stavanger på vej hjem, får vi set et kæmpe fyrværkeri, der afslutter oliemessen på en mild og vindstille aften. Det er en fin afslutning på vores ophold i Stavanger.