September 22

Sidste indlæg

1. september

Stavanger → Farsund   sejlet distance 91 sømil

Vi står op sammen med Knut og Eva, der skal på arbejde, for at tage afsked. Jeg må igen her på siden sige tak til Heidi og Børge, Jorild og Kjetil, Henning og Tamara, Thorild, samt Nina og Glenn der alle sammen har inviteret – bespist os og været godt selskab i Stavanger. Jeg ved, at Karina ville have besøgt mange flere og gerne havde bosat sig igen, men det var nu tid at drage videre. Allerstørst tak naturligvis til Eva og Knut. Her er vi og vores tøj blevet vasket, vi har spist, drukket lånt seng, bil mm (Jeg skylder fortsat Knut en fiskestang, som jeg skammeligt ødelagde), ikke mindst tak for ”kjæmpekoseligt” selskab.

Kl 8.20 slap vi fortøjningerne. Vinden var i dag lovet at skulle blæse med 6-7m/s fra nord. Så forhåbningen var motor op til Tungenes Fyr og herfra forhåbentlig fin sejllads sydover. Gik det langsomt, ville målet være Egersund – ellers Rekefjord, eller som jeg håbede Ytre Kalven på Hidra.

Solen skinnede, det var varmt, og vandet var blankt. Ej heller kom vinden, da vi nåede op til Tungenes, så motoren fik lov at fortsætte, mens vi kunne sidde i bare underbukser på en flot sommerdag. Det var lige før, den manglende vind igen gjorde mig tøsepigefornærmet, men vi har haft flot sommervejr siden dag to i Stavanger, og det var også i dag værd at nyde.

Kl 13 kom vinden. Først 4-5m/s og sidenhen omkring de 8. Genakkeren blev sat, og da det var plat læns, blev den spilet ud på stage, mens jeg satte en preventer på storsejlet, og vi havde perfekt sejlads uden for store bølger. I flere timer holdt vi konstant over 6 knob, uden at båden var anstrengt. For mig var det en stor nydelse endelig at have lidt konstant sejlads i stabil vind med god fart. Vi strøg forbi Egersund. Jeg prøvede at overtale Karina til, at vi udnyttede vinden, inden den i morgen skulle gå i syd, og derfor sejlede igennem til Farsund. Hvis vi skulle, ville jeg bede hende om at tage to af mørketimerne, så jeg kunne hvile lidt. Hun var ikke ovenud begejstret, men indvilligede mod at jeg lavede aftensmaden, da det jo kan være lidt spændende i en gyngende båd.

Kl 21 sank solen i havet, og vi aftalte, at Karina skulle gå ned at hvile for at kunne tage vagten fra 22 til midnat. Beruset af den fine sejllads lod jeg genakker, spilerbom og preventer sidde og nød den fine fart og den smukke aften – det var ikke et klogt valg. Da Karina kl 22 i mørke skulle overtager, ville jeg veksle genakkeren til fok, og da jeg får løsnet spilerbommen, er skødet pludselig så langt at genakkeren får viklet sig en gang om forstaget. I mørke er det vanskeligt at se, præcis hvad der foregår, og jeg er ikke helt rationel og får taget flere halve beslutninger, inden den er sikkert nede, og der er ro på sejladsen igen. Under denne operation får genakkeren en flænge, der i mørket ser voldsom ud, og ligner noget som kræver sejlmager – det er noget rigtig skidt og må skrives på kontoen for ”ringe erfaring” og ”dyre lærerpenge”.

Herefter går det fint for vanlig sejlføring, indtil vinden kl 0.30 er så svag, at motoren bliver tændt. Det er en mild sommernat, og det er helt stjerneklart, så det er utrolig flot at være på havet. Indsejlingen til Farsund er knudret, med en million lys, som jeg ikke kan afstandsbedømme, men med kortplotter, er jeg aldrig i tvivl om, hvor jeg er, og kort før kl 2 kan jeg fortøje båden på Gåsholmen. Karina har længe sovet, jeg føler mig godt svedt efter nattens forsejlsaktion, men servicebygningen er låst, så efter kort at have siddet lidt går også jeg til køjs, efter en stort set smuk sejldag.

Fredag den 2. september

Farsund

Det blev sent i nat, og som altid vågnede jeg tidligt – men havde heldigvis sovet som en sten og følte mig frisk. Farsund Havn, som jeg ellers kun har ros til overs for, havde lukket sæsonen for i år, og her var således hverken bad, toilet eller vaskemaskine, men sommervejret fejlede bestemt ingenting.

Efter morgenmaden blev gummibåden samlet og motor sat på. Sammen tog vi over til mors hytte på Skjoldnes, hvor der først blev badet fra bryggen og efterfølgende slikket sol på verandaen. Jeg fik øvet mig i at flyve drone. Jeg kunne godt tænke mig at tage billeder af båden under sejl, men er endnu ikke i stand til at navigere dronen i en grad, så jeg ville stole på at kunne lande den på en båd i bevægelse. Jeg har ikke den helt store flair for at styre en sådan, og dagens øvelser bragte mig ikke synderligt nærmere målet.

Tilbage på havnen blev det til frokost i cockpittet og snak med nabobådene. John, der også lå her i foråret, var her fortsat, og dertil kom en tysk sejler og senere en dansk fra Holbæk (sejlbåden Frigg), der netop var på vej hjem fra en tur til Shetlandsøerne.

Forsejlet er godt slidt. De syninger jeg tidligere har foretaget holder fint, men sejlet går stadigvæk op nye steder, så igen blev der brugt tid på syning. Genakkeren har jeg lagt væk, og den vil jeg ikke skænke tanker, før jeg har et tilbud om en professionel reparation. Sidst på eftermiddagen fik vi besøg af Karinas onkel, der kiggede forbi og efter aftensmaden sørme endnu et besøg, da Hildegunn og Trond Egil meldte sig på bryggen.

3. og 4. september.

Farsund

Vi nyder fortsat godt af dejligt sommervejr, og første punkt på dagens program var møde med morgenbadefolket på byens badeanstalt. Så var dagen i gang. Mens Karina shoppede fik jeg mulighed for en løbetur og valgte det kendte terræn ved Einarsneset. Til aften var hele familien Ubostadt samlet på Notodden, blandt andre gæster var også vi inviteret til sammenskudsgilde og havde en fin aften. Søndagen var sat af til en lille tur op på Skjoldnesveten sammen med Hildegunn og Trond Egil. Vi fik på toppen i fint vejr spist restemad fra den foregående aften. Om eftermiddagen var vi lidt sløve og hang ud i båden og gik en runde i en noget tom by.

Vi er så småt begyndt at kigge vejrudsigt med henblik på at sejle over til Danmark. Lige nu er kravet, at vi skal kunne sejle uden at krydse os frem, samt at vinden skal holde sig under 10m/s. Det er ikke noget vejrudsigten kan levere den næste uge frem, men det kan jo ændre sig. Vi har endnu ikke besluttet, om vi tager den direkte fra Farsund til Thyborøn, eller om vi runder Lindesnes og går til Lillesand for at gå over til Skagen. Det bliver vinden, der gør udslaget.

Mandag den 5. september

Farsund

Vejrudsigten forudsiger kraftig vind torsdag og fredag. Det vil også blæse i overkanten og fra en spids vinkel tirsdag og onsdag. Det tyder på, at vi skal være i havn i hvert tilfælde torsdag-fredag. Vi kunne så tirsdag og onsdag i modvind krydse op ad Sørlandskysten for at afkorte turen over Skagerak en smule. Vi hælder nu mest til at blive i Farsund og krydser fingre for, at den lovede vind lørdag holder for så der at gå til Thyborøn.

Når man i langt tid har haft for vane at skulle lave sejlplaner og tænke fremad med mulige anløbspladser og vindretninger samt tjekke båd, er det pludselig en helt anden dag at stå op til, når der ikke på samme måde skal tænkes ruteplanlægning. Særligt når vi er to, skal niveauet lige findes, når dagen nu skal byde på afslapning.

Vi bliver enige om at tage over i Hytten og der gå en kortere tur for så at spise der og efterfølgende bare sidde og læse eller, hvad hver i sær nu kan slappe af med. På vores tur lægger vi mærke til alle de svampe, der vokser overalt og finder en masse, som vi tror er Karl Johan. Vi er ikke svampekendere, nogen er gulgrønne underneden mens andre er rent hvide. Karina har telefon med og sender billeder både mod nord og syd, og kort efter føler vi os trygge ved, at de kan spises. Vi finder på rekordtid flere, end vi kan bære. Det bliver brød med ristede svampe til aftensmad.

I Hytten får jeg begyndt på Karen Blixen. Jeg husker tydeligt min tidligere modstand mod den krukkede baronesse, men da først jeg begyndte at læse hende, blev jeg fanget. Igen er det tekster, jeg ikke altid overkommer at læse i dagligdagen, men i dag på en rolig hytte uden program er den en fornøjelse at synke hen i hendes fortællinger.

Jeg løber tilbage til båden, mens Karina tager gummibåden over fjorden. En delfin har holdt til inders i Lundevågen de sidste dage, den er her fortsat.

Efter svampemåltidet ser vi fjernsyn, da Farsund har bynet, som fungerer rigtig fint.

6. til 9. september

Farsund

Farsund er så afgjort den plads, jeg kender bedst og uden sidestykke har besøgt mest i Norge. Jeg er kommet her mindst en gang om året, siden jeg blev født, så her føles en smule hjemligt. Når vi denne gang er blevet her så længe, skyldes det selvfølgelig det hjemkendte ved stedet, men også at vinden har ikke har budt sig til i en grad, vi har ønsket at sejle videre i.

Vi har overvejet at gå rundt Lindesnes for at sejle østpå langs norskekysten. Men alle dage har vinden blæst fra sydøst vest for Lindesnes og øst for næsset fulgt kysten og ligget på nordøst og således givet modvind. Da det samtidig har været over 10m/s, har vi valgt at blive her. Turen over Skagerrak har heller ikke lokket grundet udsigt til bidevind og vind på den forkerte side af de 10m/s. Her i dag lørdag den 10. ser det ud til, at vinden op ad dagen går mere og mere fra øst mod nord for ud på eftermiddagen at aftage til under de 10m/s. Vores plan er derfor at gå fra Farsund direkte mod Thyborøn omkring middag. Det vil give en lidt blæsende start, men med forvisning om at vinden vil tage af, når vi sejler ind i mørket, samtidig med at vi vil kunne slække på skøderne, synes vi, det er en god dag at gå over.

Dagene i Farsund har gået med rolig feriestemning. På nær de sidste to dage, har vi haft flot sommervejr, der har indbudt til badning. Vi har været på hytte, det er blevet til flere løbeture, her er blevet læst en del, og ikke mindst har vi besøgt kendte folk og næsten hver dag været budt på middag.

Karina, der jo unægtelig har en stor familie, har da også i knudepunktet Farsund to onkler, som kom med på besøgslisten. Der skal derfor her på afrejsedagen sendes tak for stor gæstfrihed til Ragnhild og Halvor, Monika og Øystein, Hildegunn og Trond Egil, Lene og Thor Magne samt Asbjørg og Alf. Vi har alle steder nydt at være på besøg.

Lørdag den 10. september

Farsund → Thyborøn   sejlet distance 98 sømil

Da jeg står op, kigger jeg som det første på vejrudsigten. Siden i går aftes har de pillet toppen af vinden her til formiddag, og jeg tænker som det første, at vi hurtigt kan lægge fra. Karina sover endnu, og aftalen gik på afgang kl 12, og jeg ved, at det er meget lidt hyggeligt at vække og skynde på Karina, så derfor bager jeg brød og dækker op til morgenmad som aftalt.

Vi får også som aftalt besøgt Extra på bryggen og købt de sidste norske dagligvarer inden vi kl 10 kaster fortøjningerne. For en sikkerheds skyld har jeg allerede i havn rebet sejlet, og da vi ud for Ystesteinen slukker motoren, er det med det samme klart, at vi har brug for fuld sejlføring. Jeg roder lidt med kursen, da der er 30^o forskel på den beholdne kurs retvisende og den styrede kurs. Langsomt bliver det klart for mig, at der er en stærk vestgående strøm i området vest for Lindesnes. Det betyder så, at skøderne mod forventning må hales tot og båden ligger på bidevind, mens vi skrider noget sidelæns i den rigtige retning. Først et par timer med 3 knobs beholden fart, herefter lidt flere timer med 4 knob. Det er tydeligt at båden går hurtigere gennem vandet, og det er lidt tungt at begynde et langt kryds med så lav fart. 20 sømil fri af land giver strømmen sig, og kompaskurs og GPS kurs ligner pludselig hinanden. Der kan slækkes på skøderne, og vi skyder over 6 knob.

Aftensmaden koger jeg i god krængning, og den må spises med en hånd. Karina klarer det, mens hun styrer båden.

Kl 21 krydser vi den økonomiske grænse mellem Norge og Danmark. Her ligger et mylder af fiskebåde, og kursen må i god tid tilpasses. Efter det er blevet mørkt bliver trafikken endnu tættere, og det er en kæmpe hjælp med AIS og kortplotter, når de mange navigationslys skal placeres i forhold til vores rute. Månen kommer op, og den er næsten fuld og kaster lidt lys over scenen, senere bliver det så klart, at vi også får flot stjernehimmel. Længe sejler jeg med Plejaderne på bagbord topvant.

Først en sømil før Havnen stryger jeg sejlene. Lyset har så småt vist sig i øst og godt trætte fortøjer vi kl 6 båden efter 98 sømil og præcis 20 timer – ikke helt dårligt den langsomme start taget i betragtning.

Søndag den 11. september

Thyborøn

Det blev jo ikke til så meget søvn i nat, så noget trætte var vi begge. Men Thyborøn har virkelig vist sig fra sin flotte sommerside. Vejret har været til shorts og T-shirt. Delfinerne så vi ikke ved indsejlingen i nat, men de har ligget og plasket rundt i Thyborøn Kanal og vist sig flere gang i dag. Her ser vi ligeledes mange sæler, og sammenlagt med dem der svømmer rundt i havnen, har vi nok allerede set flere end i hele Norge – her er både spættet sæl og gråsæl.

Vi gik en tur langs stranden og senere gennem fiskerihavnen. Til eftermiddag flottede vi os og drak fadøl og spiste fisk på havnegrillen. Vi var også friske nok til at bade i kanalen, hvilket var dejligt i den fine sommervarme. Eftermiddagen blev tilbragt i hængekøje på forskibet for Karinas vedkommende, mens jeg drev den af under dæk. Det blev tidlig sengetid.

Mandag den 12. september

Thyborøn →  Nykøbing sejlet distance 33 sømil

Dagens mål var udset til at være Nykøbing. Jeg havde fået en aftale i stand med Hans Peter, der er manden bag mit vindror, om et par nye tandhjul. Da vinden var sydlig, måtte vi bruge motoren den første time for at komme gennem den smalle sejlrende, der leder fra Thyborøn og ind i Nissum Bredning. Herfra nød vi god sejlvind hele resten af turen. Der er noget trygt og kendt ved igen at sejle i Danmark. Vinden er stabil og forudsigelig, også selvom vi sejler på en fjord. 6 knob er igen noget, der kan holdes i længere tid, når først sejlene er trimmet.

Naturen i Norge er ikke til at hamle op med, der er Norge bare i særklasse, og jeg kommer tilbage og vil igen blive begejstret, men igen er det dejligt og hyggeligt at anløbe en dansk havn, hvor det at bade og gå på toilettet ikke er noget nogen skal tjene en formue på eller som skal eftersøges på turistkontorer, der også bare deroppe er sat i verden for at skovle penge ind. Nordmændene lider tydeligvis hårdere under den igangværende energikrise end de fleste andre i verden, og ser sig derfor nødsaget til at kræve hampre priser for det der andre steder er almindeligheder.

I Nykøbing hjælper en ivrig havnefoged os hjælpsomt på plads inderst i havnen, hvor vi ifølge ham ligger bedst -morgendagens varslede blæsevejr taget i betragtning. Hans Peter står kort efter som aftalt på kajen, og kan bringe de aftalte tandhjul. Vi udveksler kort lidt erfaringer om sejlads i Norge. Han har taget turen til Svalbard. Hjemturen tog han nonstop Svalbard – Thyborøn singlehanded i en Ballad, der er nummeret mindre end min båd. Stor respekt herfra.

For at sikre bedre indgriben i tandhjulene på mit vindror kører Hans Peter ekstra en gang hjem og henter et par rustfritstål skiver, så de næste tandhjul har en chance for at holde lidt længere.

Da jeg er lækkersulten, tilbyder jeg at bage pandekager, men Karina kan absolut intet spise, når hun tænker på den lækre middag, hun senere vil tilberede. Vi går i stedet en tur i Nykøbing. Ved den første cafe trækker Karina mig med ind og bestiller kaffe og kage. Jeg får en lektion i, at det ikke handler om kagen – men om stedet man spiser den.

Senere bliver det bøf og rødvin i båden med efterfølgende rødvin og musik. Planen er fortsat Aalborg i morgen, selvom vinden er sat til kuling, men vi er hjemme i trygge omgivelser, og der skal mere til at ryste os. Vi får se.

Tirsdag den 13. september

Nykøbing →  Aalborg sejlet distance 43 sømil

Vi er ankommet til Aalborg og har været ude at spise med drengene. Sebastian har vi ikke set siden Senja og Simon har faret omkring i Europa og således været ude af syne i over et halvt år, så det var rigtig dejligt at se dem igen. Morsomt at de begge er endt i Aalborg. Det er flot, at en by som Aalborg giver boliggaranti til alle nye studerende – og det til en pris der er til at betale for en SU, det er urimeligt, hvor dyrt det er at bo flere andre steder i Danmark. Det var godt at se, hvordan de begge syntes at trives på deres nye studier, Sebastian på maskinmesterskole og Simon på musikkonservatoriet.

Dagen startede i Nykøbing med afgang efter morgenmaden. Det lovede blæsevejr kom, og vi har det meste af dagen sejlet i en middelvind omkring de 13m/s med nogen kraftigere vindbyger ind i mellem. Den er kommet ret fra vest, og selv om sejlrenden i Limfjorden snor sig, har vi kunnet holde en fin rumskødssejlads hele vejen. Vi er på hjemmebane og selvfølgelig rykkede vinden godt i båden, men vi følte en god tryghed. Vi fandt allerede i går ved Oddesund broflaget frem, og i dag måtte det op ved Aggersundbroen. Da vi strøg sejlene for at vente en halv time på broåbning gik båden mellem 3 og 4 knob for riggen alene, så det blæste rigtigt. Efter broen nøjedes vi med at sætte 10m³ forsejl og intet storsejl og gik alligevel 6-7 knob hele vejen ind til Aalborg.

Kort før ankomst i Aalborg blev Karina opmærksom på at hendes facebookkonto var blevet hacket. Det krævede opmærksomhed og handling på linje med et rorbrud på båden, så hun gik glip af de sidste flotte regnbuer og hele indsejlingen. Hun var dog cool nok til i havnen at komme op at hjælpe med fortøjning, hvilket var godt, da det i den stærke vind ikke var helt enkelt at få vendt båden ind på plads i den snævre Vestre Bådehavn, men alt gik fint, og vi blev fint fortøjet. Kort efter blev også facebookproblemet løst.

Onsdag den 14. september

Aalborg

Båden har gynget i nat og det har rusket i fortøjningerne, men solen skinnede til morgen i det solide blæsevejr. Vindmøllen havde på kort tid fyldt batterierne helt op igen. Vi ligger fint her i Vestre Bådehavn. Det er tæt på byen, og bad og toilet er inkluderet i havnepengene på 60 kr om dagen. Vi havde inviteret drengene på middag i båden til aften og var derfor ude at købe ind.

Karina var ude at supplere garderoben samt anskaffe andre ting, der sikrer øget ballast i båden, mens jeg fik en fin løbetur på nordsiden af fjorden i et for mig nyt område. Jeg var forbi en sejlmager, der kiggede på min ødelagte genakker. Flængen var lang og ville nok kræve en halv dags sejlmagerindsats, og han mente, det var bedre for mig at aflevere den på Sjælland, som et vinterprojekt, da han ikke ville kunne nå at lave den inden weekenden. Ved nærmere eftersyn har jeg set, at det er sallingshornene, der i mørket fik listet sig til at flænge sejlet. Igen kan man være bagklog og ærgre sig over, at jeg ikke rettidigt har polstret disse bedre. Til eftermiddag kom drengene, og vi hyggede til ud på aftenen med god mad og spil i kahytten.

Torsdag den 15. til søndag den 18. september

Aalborg

Tidligt torsdag morgen døde Karinas mor på plejehjemmet i Finnsnes. Det var ventet, men selvfølgelig alligevel en trist meddelelse at stå op til. Vi var samtidig nød til at forholde os til, hvordan den videre færd skulle planlægges i forhold til den forestående begravelse. Der var hurtig enighed om, at vi ville blive i Aalborg i hvert tilfælde hen over weekenden, fordi vi så længe havde set frem til at være sammen med drengene og opleve deres verden her i Aalborg, som jo ikke just er en særlig kendt verden for os.

Tiden i Aalborg var naturligvis præget af, at Karina hele tiden telefonisk var i kontakt med Nordnorge, for at organisere det nødvendige, men vi klarede også fint at få nogle meget fine dage sammen med Sebastian og Simon. De indviede os i deres rutine med regelmæssigt at besøge Gigantium. Her bliver ikke bare svømmet, men en helt fast rutine for tur gennem wellnessområdet har de også allerede etableret, og vi fik lov at være med. Jeg ville nok aldrig have taget sådan en runde alene, men må indrømme at i det gode selskab og med alt verdens tid til rådighed, var det en ganske behagelig oplevelse med kolde og varme bade samt salte, damp og duftende olier.

Den gamle rutine Simon og jeg havde fra Jægerspris med fælles løbeture, når det har passet, fik vi også genopfrisket her i Aalborg. Så kunne jeg igen få lov til at konstatere, at jeg ikke længere er helt ung, men en flot tur ud i Hasseris Skov var det.

God mad både i byen og hos hver af de to er det også blevet til. Om søndagen blev det pludselig til sightseeing i byen sammen med Janne, Kristin og Herbjørn, der ellers normalt holder til nord for Polarcirklen men nu af kringlede årsager, pludselig kunne møde op og gøre os selskab i Aalborg. Alt i alt mange rigtig fine dage i byen, som jeg godt kan forstå at drengene holder af.

Mandag den 19. september

Aalborg → Egense   sejlet distance 17 sømil

Karina tog efter morgenmaden bussen mod Jægerspris. Der vil hun være et par dage, inden hun flyver til Finnsnes for at begrave sin mor. Selv slap jeg fortøjningerne kort efter med plan om at gå til Egense for derfra i morgen at fortsætte ud til Anholt. Karina og jeg havde herefter talt om både Kullen i Sverige og Århus som destinationer, inden vi ville stævne helt hjem. Den nye situation taget i betragtning er jeg ikke helt sikker på, hvad vej jeg kommer til at sejle hjemad, men jeg holder fast i Anholt, hvortil vinden netop i morgen er god.

Vi har siden vi sidste uge sejlede over Løgstør Bredning set et stort felt af gamle træskibe, der har deltaget i Limfjorden rundet. Her i Aalborg har vi genset mange af dem, og da jeg til morgen skulle under de to broer, blev det ifølge med fem af disse, som fulgte mig hele vejen til Egense. De for motor, jeg for sejl, men vi holdt alle ca 6 knob.

Det har været en flot septemberdag med 6m/s fra nord og højt solskin. Efter de mange dage i Aalborg var det skønt igen at sejle – og så i det fine vejr. I Egense fik jeg besøg af Gry og Mikkeline, der kom forbi med kaffe og kage, og ellers har det været en meget rolig dag i kahytten.

Tirsdag den 20. september

Egense →  Anholt  sejlet distance 44 sømil

Jeg vågner dejligt udsovet til en rigtig smuk dansk efterårsmorgen. Luften er klar og solen skinner allerede i den østlige horisont. Jeg glæder mig til at sejle til Anholt. Sejlene bliver sat ret uden for havnen, og på en behagelig halvvind styrer jeg de første sømil ud af den over 10 sømil lange markerede rende ind til Limfjorden. Efter at have passeret de to markante sideafmærkninger, er der dybt nok til mig uden for renden og jeg får justeret vindroret ind. Det er perfekt sejlads i dejligt solskin.

Jeg kan mærke, at turen nu er ved at være slut, og jeg sidder her i solskinnet og bliver lidt vemodig. Jeg kan sagtens sejle meget mere, og sidder og føler mig klar til bare at fortsætte langt væk. Vindroret styrer, jeg går over 5 knob, og solen skinner, mens båden er i fin balance. Jeg har slet ikke brug for at komme til land. Lige meget hvor jeg herfra vælger at gå, er det kendt land. Hallands Väderö, Kullen, Djursland, Samsø eller Sejerø. Jeg har sejlet til alle pladserne før. Jeg kunne gå til Bornholm. Tiden er til det, jeg har endnu flere uger. Jeg er i et mærkeligt humør. Målet var Nordkap og hjem – turen har til fulde levet op til forventningerne. Målet betød mindre i sig selv, men var vigtigt for at realisere turen. Nu virker det mærkeligt at sidde og opfinde nye mål, og jeg vil jo også kunne nyde et par gode uger i lediggang derhjemme.

Ved middagstid løjer vinden et par timer, og vindroret har vanskeligt ved at holde kursen. Jeg har ikke travlt, og lader båden zigzagge, indtil vinden igen bliver kraftig nok, til at vindfanen kan holde kursen. Jeg hører musik for fuld volumen. Det bliver Niels Skousen og Bob Dylan

People are crazy

Times are strange

I´m locked in tight

I´m out of range

Jeg kommer fint frem til Anholt og anløber mellem to af de mange træbåde, der har deltaget i Limfjorden rundt. Ud over os tre, er der to tyske gæstebåde i havnen, der om sommeren er en af de mest besøgte i Danmark. Jeg tager en tur ned til øens højeste punkt på Sønderbjerg – og har trods de mange tidligere besøg på øen ikke vanskeligt ved at nyde udsigten over Ørkenen i det flotte efterårsvejr.

Onsdag den 21. september

Anholt

I nyhederne står skrevet, at den første nattefrost har indfundet sig i nat på udsatte steder i Jylland. Her på Anholt er morgenen kold, vindstille og skyfri – meget smuk. Jeg tænder for dieselfyret, der ellers ikke har været meget brugt siden tiden før Stavanger. Det er dejligt bare at skulle være her. Jeg kan selvfølgelig godt lide at se på søkort, udregne ruter og anløbsmuligheder samt tjekke vejrudsigter, men her til morgen er det en afslappende befrielse ikke at skulle planlægge noget.

Jeg renskriver min logbog og konstaterer med glæde, at motoren siden Stavanger har gået 12 timer. De første 6 på vej ud af Byfjorden i Stavanger og ned til Jærens rev. De andre 6 motortimer har været havneanløb og venten ved broer. De regulære stræk er alle blevet sejlet.

Jeg får ryddet lidt op i båden. Mine småautistiske træk falder godt til ro, når jeg ved, hvor ting i båden ligger. Sidste regulære gennemgang var nok nord for Polarcirklen, så jeg får ryddet lidt op i stuverummene i kahytten. Ovnen lugtede ikke bare af friskbagt brød, sidst jeg bagte, og her bliver med stemmejern en mindre ovnret fjernet fra bunden. Lidt tøjvask bliver også ordnet i en spand. Min lille bolig er pludselig meget mere indtagende.

Ved formiddagstid begiver jeg mig mod nordøstspidsen af øen. Solen varmer nu godt og vinden er fortsat bare let, så vejret er pragtfuldt. Jeg har gået turen flere gange tidligere, men det tager intet af fornøjelsen i dag. Mine betragtninger om at turen lakker mod enden, og at jeg eventuelt kunne forlænge den, finder her på turen sin ro i, at det er rigtig dejligt at være på Anholt. Her kan jeg snildt blive i flere dage, og jeg slapper rigtig godt af ved den tanke, og nyder tilværelsen og det gode vejr. Ude ved fyret sidder jeg i ensom majestæt i solen og nyder det. På sandbanken i det spærrede områder er der sort af skarv. I kikkerten kan jeg se sælerne lege i vandet, men de ligger ikke på sandet og soler sig, som de ved tidligere besøg har gjort.

Tilbage på havnen er der yderst roligt. Ved eftermiddagstid ligger her kun mig og en tysk gæstesejler. Da jeg går til stranden syd for havnen for at bade, har jeg, de tre kilometer jeg kan se, stranden helt for mig selv.

Torsdag den 22. september

Anholt

Hvis jeg ville have god sejlvind sydover, skulle jeg sejle i dag. I eftermiddag går vinden i rent syd og bliver der de næste dage. Jeg er dog ikke klar til at tage hjem. Det er en lidt mærkelig følelse. Jeg husker Svend Billesbølle, der efter at have sejlet jorden rundt i en Lynæsjolle ikke helt vidste, hvad han skulle stille op med sig selv, så da han kom tilbage til Atlanten tog han en runde mere. Jeg har ikke sejlet jorden rundt. Jeg er også lidt kedeligere og mere snusfornuftig end Svend, men jeg kan i dag sagtens leve mig ind i følelsen.

Hvis jeg herfra fortsatte turen med lige at tage til Bornholm, ville det for mig blive en underlig diffus afslutning på en Nordkaptur. Så jeg føler mig nu overbevist om, at næste etape bliver hjemad. Jeg har sejlet Hundested Anholt mange gange. Også i hård vind i den mindre RJ85 – og krydset hele vejen. Det var vådt men ikke skræmmende. Det er kendt farvand, og det skræmmer mig ikke nu muligvis at skulle bruge 12-13 timer i god modvind. Jeg kan eventuelt holde mod Gilleleje, eller kaste anker på nordsiden af Hesselø, skulle jeg blive træt af krydseriet før Hundested.

Jeg tager en lang formiddag i båden, og da jeg ved 10-tiden stiger ud af båden, er jeg eneste gæst tilbage i havnen. Jeg nyder igen det gode solskinsvejr og stortrives med at gå ned til Sønderbjerg, hvor jeg plukker vilde brombær. De er små, men her er mange, og det tage ingen tid at fylde den literspand, jeg har med.

Efter frokost læser jeg nogle noveller af Jess Jochimsen. De er skrevet som satire over en barndom med hippieforældre i 70´ernes Bayern. De er morsomme men temmelig ordinære.

På AIS’en kan jeg se, at en tremastet fuldrigger fra Polen Dar Mlodziezy på andet døgn ligger opankret nord for Anholt. Jeg finder løbeskoene frem og løber ud gennem ørkenen for at se skibet, der dog ligger et par sømil fra land og derfor ikke rigtigt lader sig beskue. Tilbage i havnens servicebygning har jeg 8 toiletter og 6 brusenicher for mig helt alene. Det er det rene luksus her, og jeg stortrives i de simple overskuelige omgivelser.

Fredag den 23. september

Anholt

I går aftes fandt jeg ud af, at de på det sidste værtshus på havnen, der endnu holder åbent, viste landskampen mellem Kroatien og Danmark. Jeg blev således ganske godt underholdt til ud på aftenen. Under kampen var 5 nye sejlbåde ankommet til havnen. Det var pludselig over gennemsnittet, for det jeg på turen har været vant til. Men for Anholt, der i sæsonen ofte har over 200 gæstesejlbåde, er det et tydeligt tegn på, at også i Danmark lakker sejlsæsonen mod enden.

Jeg vågnede i morges med en kraftig barnlig modvilje mod at anerkende, at turen for mig snart er slut. Det vil være tosset blot at udskyde slutningen ved at opfinde nye korte mål – og ikke give meget glæde. Jeg beslutter derfor at blive på Anholt i dag med for så i morgen uanset vejret at sætte kursen mod Hundested. Vinden er i syd, så jeg ville skulle stå urimeligt tidligt op, for at være sikker på at nå under broen i Frederikssund, så et stop mere indlægger jeg fornuftigvis.

I går, da jeg løb tur, så jeg ved et skovstykke et par gamle Karl Johan svampe. Mit i Farsund nyopdagede svampesamlergen blev vækket. Så i dag begav jeg mig til samme skov med pose til svampesamling. Jeg fandt igen en masse svampe – mange ganske store. De fleste dog sneglespiste eller overmodne. Men nok gode til at de igen kan blive et godt indslag i min aftensmad.

Jeg fortsatte ud i ørkenen. Vejret var bedre end det i vejrudsigten tilsagte, og jeg lagde mig simpelthen på en sandhøj og var vældig tilfreds med blot at være her. At sejle en båd omkring og blot opleve, hvad som kommer er et temmelig simpelt liv, som jeg tror, jeg håndterer ganske godt. Så må jeg jo bare håbe, jeg kan tage noget med tilbage til hverdagen i Jægerspris.

Tilbage i båden læser jeg Jess Jochimsen. Det er morsom, simpelt og karikeret. Selv om det er på tysk/bayersk, kræver det ikke meget, og passer fint til det jeg her har lyst til.

Til aften laver jeg god mad. Svinekæber med Karl Johan á la Anholt. Jeg hører høj sentimental musik og giver mig hen i en masse urationelle følelser. En til tider fin tilstand, som er med til at skabe nye ideer, og finde energi til også at gå i gang med det ene og det andet senere.

Lørdag den 24. september

Anholt → Hundested  sejlet distance 53 sømil

I dag var planen uanset vejret at gå til Hundested. Inden jeg gik i seng, så jeg at vejrudsigten havde lovet let til jævn vind fra syd. Det ville give mange timers sejlads frem mod Hundested. Da min mor samtidig havde meldt, at hun gerne ville komme til Hundested med aftensmad og tage i mod, stod jeg tidligt op og kunne kaste fortøjningerne kl 6.30

Første kryds gik vestover ud til den sydligste af de over 100 vindmøller i vindparken mellem Grenå og Anholt. Herfra kunne kurs 130 holdes, hvilket var retning lige mod Kullen. Kl 13 var vinden så svag, at jeg tændte motoren og satte kurs lige mod Hundested. Jeg nød egentlig at ligge i det lune solbeskinnede efterårsvejr, men ville dog gerne tage i mod min mors tilbud om aftensmad, inden den ville blive til natmad, i fald jeg fortsatte med at krydse sydover med 3 knob.

Jeg anløb Hundested før kl 18 og blev vel modtaget af min mor. Vejret var flot, og vi kunne spise hendes medbragte mad ude på havnen uden overtøj, inden vi gik ned i båden og drak kaffe. I morgen venter så bare sidste etape ned under broen og ind til Frederikssund.

Søndag den 25. september

Hundested → Frederikssund  sejlet distance 16 sømil

Turen er slut. Klokken 12 gik jeg sammen med 10 andre både under Kronprins Frederiksbro. Fra Hundested har jeg sejlet på en næsten blank fjord, men alligevel med så meget vind, at båden holdt 4 knob. Det har været lunt og tåget med et par enkelte regnbyger.

Roskilde Fjord er jo det hjemlige og kendte, men her er rigtig fint. På det blanke vand, var det let at se de mange marsvin, der er i fjorden og en enkelt gang, havde jeg to helt tæt ved båden. Sejlsæsonen er langt fra slut i Danmark. Her var i begge retninger mange sejlbåde på vandet. Jeg lagde båden ind på den sædvanlige plads i lystbådehavnen, og tog bussen hjem. En lidt mærkelig følelse.

Her på siden bliver der ikke flere dagbogsnotater, men jeg vil meget snart lægge lidt statistik ud fra turen, særligt også et overblik over økonomien i 6 måneders sejltur.

Jeg er taknemmelig for, at jeg har haft muligheden for at tage sådan en tur. Jeg kunne sagtens være fortsat og gruer en smule for lige at skulle omstille mig til en kendt hverdag igen – men mon ikke det går fint.

TAK HERFRA

Statistik på turen – herunder økonomi