Jeg har en plotter med Navionics kort. Som back up har jeg en computer med OpenCPN. Jeg savner papirkort, når jeg sidder og planlægger dagsetaperne. Primært fordi jeg godt kan lide at se på papirkort, og jeg synes, de giver et bedre overblik, end den ustandselige zoomen ind og ud der skal til på de elektroniske. Skulle jeg have købt papirskort til hele den norske kyst, ville udgiften dog være blevet større, end hvad jeg var villig til at betale, så det har jeg ikke haft. Ofte sejler man her i farvande med rigtig mange skær. Havde jeg ikke haft plotter, havde jeg flere gange valgt andre ruter, da jeg ikke ved krydspejlinger havde stolet på tilstrækkelig positionsbestemmelse, til at ville gå i så snævre passager, som tilfældet ofte har været.
Det har været en udfordring med stednavnene. I Norge har de en meget fleksibel tilgang til stavning, og mange pladser kan staves på flere forskellige måder. Ligeledes er der rigtig mange øer og fjorde og sunde der har samme navn. Det kan være en udfordring, når et farvand søges op i Den Norske Lods og efterfølgende skal findes på et søkort.
Afmærkningen i farvandene heroppe er generelt utrolig omfattende. Det er imponerende hvor meget der er afmærket. Kompasmærker har ikke topbetegnelse heroppe. I bølger kan det være vanskeligt at se den nederste farve, men sammenholdt med plotteren har det ikke været vanskeligt at fastslå mærkets karakter. Sejlladsretningen kan også være vanskelig at beregne i den labyrint af fjorde og sunde der her er. Igen – sammenholdt med kortplotteren har det ikke været vanskeligt at se om en rød sideafmærkning skulle holdes til styrbord eller bagbord. Ofte er sideafmærkningerne heroppe hvide og en rød eller grøn stribe har været vanskelig på afstand at se i dagslys.
Jeg har ikke radar. Har aldrig haft en og derfor heller ikke oplevet savnet. Jeg har AIS transponder. Den har jeg været rigtig glad for, også i klart vejr i forhold til andre skibes kurser og fart.